Bekymrende tendens: Medarbejderne overtager snart magten

Indlæg bragt på LinkedIn af Katrine Rohde, CEO i LSV Group

Coop-strejken i sidste uge var et kerneeksempel på, at ansatte har fået mere magt i danske virksomheder

Hvor ofte læser du i medierne, at en eller flere medarbejdere er tilfredse med deres arbejde?

Ikke særlig tit, vel?

Nu er der så kommet endnu en sag ud af flere, hvor en ledelse har fået deres ansatte på nakken.

Seneste eksempel fandt sted i Coop’s lager i Albertslund i sidste uge, hvor det med breaking news blev meldt ud, at de ansatte i protest havde nedlagt arbejdet.

Det viste sig, at den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, var forårsaget af to medarbejdere, hvoraf den ene, ifølge FødevareWatch, havde fået af vide, at han bestilte for lidt og skulle ”oppe sig”.

“Jeg kan bekræfte, at strejken skyldes to påtaler, vi som ledelsen har givet til to medarbejdere i to forskellige sager. Dem anser vi stadigvæk for at være fuldt rimelige,” sagde kommunikationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, til FødevareWatch fredag.

Denne kamp mellem medarbejdere og ledelse er efter min overbevisning et kerneeksempel på, hvordan medarbejderne forsøger at overtage magten i virksomheden.

Det har fatale konsekvenser for produktiviteten – og i sidste ende dansk konkurrenceevne.

Med min baggrund som procesoptimeringsekspert, har jeg en mistanke om, at medarbejdernes magt i virksomheden er blevet en mere og mere udbredt tendens. I mit arbejde har jeg mødt mange ledere, som er bekymrede over medarbejdernes reaktion. Og jeg oplever, at man oftere og oftere er villig til at tilsidesætte initiativer, som er vigtige for virksomheden – netop på grund af frygt.

Men hvorfor er det, vi ser denne her udvikling?

Jeg tror, at mange virksomheder har overtaget ”curling-mentaliteten”, hvor de ansatte bliver overbeskyttet af ledelsen. Ved at forblive i illusionen om, at de er skrøbelige og ikke kan tåle, at der bliver stillet krav, gør virksomheden deres medarbejdere en bjørnetjeneste, når en indsats skal skærpes eller en stor forandring skal implementeres.

De ansatte går på barrikaderne, så snart de hører ordet effektivisering eller optimering, da det er blevet set på som noget negativt – og ofte bliver sidestillet med nedskæringer.

Det frarøver lederen og virksomheden muligheden for at opnå bedre resultater. I virkeligheden handler effektiviseringer om at arbejde smartere, mere intelligent og samtidig sikre, at de ansattes arbejdsvilkår er så optimale, at de uden stress og bekymringer hver dag kan levere deres bedste.

Jeg anerkender, at mange medarbejdere er under et urimeligt pres, lige så vel som jeg anerkender, at de godt 35.000 danskere, der er sygemeldt fra arbejde på grund af stress ER stressede.

Men det berettiger ikke de ansatte til at gå på barrikaderne. I stedet skal de stille krav om at få arbejdspladsen optimeret, så de ikke skal gå hjem med stress hver dag.

For eksempel kunne en virksomhed have medarbejderne med på råd i starten af en forandring, og løbende blive meget bedre til at give feedback og rent faktisk lede deres medarbejdere.

Der er en naturlig grund til, at der er en klar rollefordeling mellem ledere og ansatte. Og jeg mener, at det er umuligt at opnå en forbedret produktivitet, hvis ledelsen skal bruge tid på at kæmpe mod de ansatte. For i sidste ende er de fleste tiltag med til at sikre konkurrenceevnen for Danmark. Det kan man som ansat umuligt have noget imod.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Kontakt LSV Group

LSV Group er specialiseret i at få forretningsstrategier til at gå i opfyldelse ved at optimere processer, gennemføre, implementere og lede forandringer med basis i LEAN Six Sigma værktøjskassen.
Konsulent-&-Raadgivning
Spar tid og penge ved at vælge et online kursus i LEAN Six Sigma. Fås som Yellow Belt, Green Belt og Black Belt-kurser målrettet dem, der ønsker selv at kunne administrere tidspunkter og tidsforbrug i studiet.
Vi tilbyder en række uddannelser indenfor LEAN Six Sigma, herunder Black Belt, Green Belt og Yellow Belt. Alle vores uddannelser er IASSC-certificerede, og du kan være sikker på, at du vil få den højeste kvalitet.