LSV Group

Både indhold og præsentation skal sidde lige i skabet!

Når du skal præsentere dit optimeringsprojekt, er det naturligvis vigtigt at indholdet sidder lige i skabet. Men den måde du præsenterer det på, er altså også en vigtig faktor for, hvor godt det bliver modtaget. En ting er, hvis du er for nervøs, usikker eller blot lidt utilpas i situationen, så kan det komme til at smitte af på resultatet. Men det kan også være den måde, du sammensætter indholdet på, der kan spænde ben for dig. Taler du, som det ofte sker, for meget i udbytte, eller kommer du til at bevæge dig for meget rundt i fakta, så du ikke får placeret budskabet på en sådan måde, at det rent faktisk giver mening for modtageren. Ja, så kan det også have en negativ indflydelse på resultatet.

Når du skal præsentere dit optimeringsprojekt, er det naturligvis vigtigt at indholdet sidder lige i skabet. Men den måde du præsenterer det på, er altså også en vigtig faktor for, hvor godt det bliver modtaget. En ting er, hvis du er for nervøs, usikker eller blot lidt utilpas i situationen, så kan det komme til at smitte af på resultatet. Men det kan også være den måde, du sammensætter indholdet på, der kan spænde ben for dig. Taler du, som det ofte sker, for meget i udbytte, eller kommer du til at bevæge dig for meget rundt i fakta, så du ikke får placeret budskabet på en sådan måde, at det rent faktisk giver mening for modtageren. Ja, så kan det også have en negativ indflydelse på resultatet.

Hos LSV Group hjælper vi også vores kunder med at sørge for, at præsentationerne sidder lige i skabet. Vi har talt og holdt præsentationer i hele verden for både ledere og medarbejdergrupper. Vi ved hvad der skal til, for at få budskaber helt ud over rampen, og hvordan en god præsentation kan påvirke bundlinjen effektivt. Vi vil med glæde rådgive dig til hvordan du gør det samme.

Læs med her og få 6 gode råd til at starte med.

Råd nr. 1: Træk vejret helt ned i storetåen
Hvis du kun har din vejrtrækning øverst i brystkassen, kan du ikke så nemt styre din krop og din hjerne. Inden du går på, så tag 5 store meget dybe vejrtrækninger. Det giver dig ro, dit blod bliver iltet, så din hjerne virker endnu bedre og du udstråler, at du har styr på situationen.

Råd nr. 2: Hold pauser i din ordstrøm 
Hvis du fylder rummet med ord hele tiden, giver du ikke dine tilhørere en chance, for at reflektere over det du siger. Så når de ikke, at få det ind og tage det med hjem. Det gode ved en pause i ordene er også, at du så kan nå at trække vejret inden du går videre, og dermed får du et mere roligt udtryk.

Råd nr. 3: Bestem dig for hvad dine tilhørere skal have med hjem
Som foredragsholder kan man godt bliver lidt for ambitiøs på sine tilhørere. Man tænker ofte, at nu skal de simpelthen bare have så meget som muligt information på så kort tid som muligt. Vi øser løs af et godt hjerte. Problemet er bare, at det virker omvendt. Dine tilhørere kan slet ikke kapere så meget, som du ønsker at give dem.  Så skru ned for mængden af budskaber og indhold, og skru op for underholdningselementerne. Så sidder dit budskab bedre fast, og så er det også sjovere at være tilhører.

Råd nr. 4: Lav en struktur – og hold den
Hvis du på forhånd har bestemt dig for, hvordan du skal komme godt rundt i dit stof, så er det meget nemmere at blive på sporet, end hvis du ”bare” lukker op for posen.  Ellers kan der ske det, at du kommer til at gå ud ad en tangent, og det er ikke altid specielt interessant for dine tilhørere. Så kan du heller ikke være sikker på, at du kommer ordentligt af med dit budskab, og det er en virkelig dårlig måde at spænde ben for sig selv på.

 Råd nr. 5: God forberedelse er essentiel
De fleste mennesker forbereder de ord de skal sige. Mest på en Powerpoint eller lignende. Det er også fint, for det er vigtigt. Men tænk på, at for tilhørerne fylder ordene kun 7 % af det samlede indtryk, resten handler om stemmen og kropssproget. Derfor er det en god idé, også at forberede hvordan du leverer budskabet. Øv dig på din præsentation ved rent faktisk at holde den for dit eget spejlbillede, et par tålmodige kolleger eller nogle tomme stole. Så har du større chance for at ramme plet med dit budskab.

Råd nr. 6: Balancér dit fokus
Inden vi går i gang med præsentationer eller undervisning bruger vi meget tid på at sætte os i vores tilhørers sted.

Den effektive teknik er at forestille sig, at man er en af sine tilhørere.

  • Hvordan bliver de mødt i lokalet? 
  • Er det indbydende, og vækker det en god og tryg følelse? 
  • Hvordan er tidsplanen før, under og efter?

Og find ud af følgende om dem:

  • Hvilken slags mennesker består tilhørerne af? 
  • Hvad har de lavet lige før, jeg skal på? 
  • Hvad skal de lave bagefter? 
  • Er der særlige emner, der har optaget dem på det sidste? 
  • Er der sket noget, som det er vigtigt, for dig som oplægsholder, at vide?


Når du har fokus på dine tilhørere, har du mulighed for at vinkle dit materiale til dem, og der sker også det, at du tager spotlight lidt fra dig selv. Du bliver til et redskab, der skal bruges, så du kan formidle et budskab så godt, at dine tilhørere rent faktisk tager det ind. Modsat kan du havne i den gryde der handler om, at for meget fokus på dig selv, gør dig usikker på, om du gør det godt nok.

Det hele er en fin balancegang der jo i bund og grund handler om, hvordan du får dine tilhørere til at gøre noget anderledes i morgen, end de gjorde det i går.

Så får du også endnu større succes med dine optimeringsprojekter.

 

Kontakt LSV Group:

Telefon: +45 88 77 60 06
E-mail: info@lsvgroup.com

Konsulent & Rådgivning

LSV Group er specialiseret i at få forretningsstrategier til at gå i opfyldelse ved at optimere processer, gennemføre, implementere og lede forandringer med basis i LEAN Six Sigma værktøjskassen.

Gå til konsulentydelser ›

Online kursus i LEAN Six Sigma

Spar tid og penge ved at vælge et online kursus i LEAN Six Sigma. Fås som Yellow Belt, Green Belt og Black Belt-kurser målrettet dem, der ønsker selv at kunne administrere tidspunkter og tidsforbrug i studiet.

Gå til online kursus ›

Klasseundervisning

Vi tilbyder en række uddannelser indenfor LEAN Six Sigma, herunder Black Belt, Green Belt og Yellow Belt. Alle vores uddannelser er IASSC-certificerede, og du kan være sikker på, at du vil få den højeste kvalitet.

Gå til klasseundervisning ›

Sådan overbeviser du din leder:

10 gode grunde til LEAN Six Sigma

Vil du gerne på kursus i LEAN Six Sigma, og har brug for at overtale din leder? Vi har lavet en lille e-bog med 10 gode grunde til at din leder skal sende dig på LEAN Six Sigma-uddannelse.

10 gode grunde til LEAN Six Sigma

Download e-bog: 10 grunde til LEAN Six Sigma

Med denne e-bog i hånden kan du overbevise din leder om, at du skal på kursus i LEAN Six Sigma. Den er kort, let-læselig og to-the-point.

"

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med værktøjer, tips og interessante artikler om LEAN Six Sigma, herunder om os, vores ydelser og vores kompetencer, der understøtter forretningsoptimering.