LSV Group

Her er de klassiske udfordringer med DFMEA - og sådan løser du dem

Forestil dig, at fejl ikke opstår, så du ikke skal bruge tid, ressourcer og i sidste ende penge på at få rettet fejlen op igen.

DFMEA står for Design Failure Mode Effect Analysis og er et analyseværktøj fra Six Sigma-universet til proaktiv risikostyring - man får muligheden for at opdage fejlene og rette dem allerede i designprocessen.

Men hvis man ikke passer på, kan man hurtigt rende ind i nogle udfordringer i arbejdet med DFMEA. Sådan lyder meldingen fra LSV Groups regionschef Svend Kristiansen, der har arbejdet indgående med DFMEA de seneste år.

- Der kan være mange problemstillinger. Jeg oplever tit, at virksomheder glemmer at forholde sig konkret til kravene – og det betyder for eksempel delelementernes levetid, slitage mv., siger Svend Kristiansen.

I DFMEA ser man på de forskellige krav, der er er til hvert enkelt delelement i et produkt. Se fx på en indkøbsvogn. Kunden har eksempelvis en forventning om, at hjulene på vognen glider let rundt, og at der er plads til mange varer i vognen. Andre krav kunne være, at der er et børnesæde i vognen, som er behageligt at sidde på.

- I DFMEA arbejder man med at kortlægge kravene til de enkelte dele, dvs. hjulene på indkøbsvognen, sædet osv., men også hvad der skal til for at de enkelte dele passer sammen og til sidst kan udgøre en indkøbsvogn, fortæller Svend Kristiansen.
Hvert enkelt delelement skal altså gennemgås grundigt for at sikre den rette kvalitet. Det skal gøres i samarbejde med de medarbejdere inden for virksomheden, som har den tekniske viden.

Man skal gå i samme retning

En anden udfordring er, at flere medarbejdere typisk arbejder med det samme delelement. På den måde kan der opstå en masse misforståelser, hvis man ikke har lavet en grundig ansvarsfordeling. Og det betyder i sidste ende, at produktet kan fejle – og at kunden kan får en dårlig oplevelse.

- Hvis ikke alle arbejder på samme måde, så får man forskellige resultater. Og det er afgørende for succes, at alle taler det samme sprog, når vi skal belyse risikoelementer i designet, siger Svend Kristiansen og fortsætter:

- Jeg har for eksempel oplevet, at der sidder to mand arbejder forskellige steder i organisationen, og hvis de ikke får talt sammen, kan det hele gå galt. Derfor er det rigtig vigtigt, at man får defineret, hvem der har ansvaret for fx børnesædet i en indkøbsvogn. En meget konkret ansvarsfordeling er derfor alfa omega, når man arbejder med DFMEA, siger Svend Kristiansen.

På den anden side, har han også set, at medarbejdere kommer til at lave dobbeltarbejde og har brugt for mange ressourcer på at lave en DFMEA. 

- Det handler om at være effektiv og struktureret fra starten, så man ikke kommer til at laver fejl eller dobbeltarbejde. DFMEA er meget mere end en risikoanalyse - det er et kommunikations-værktøj, som sørger for, at virksomhedens medarbejdere har et fælles risikobillede, slår Svend Kristiansen fast.  

Kategori: LEAN Six SigmaVærktøjer

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med værktøjer, tips og interessante artikler om LEAN Six Sigma, herunder om os, vores ydelser og vores kompetencer, der understøtter forretningsoptimering.