LSV Group

Kom i mål med dine strategier med DiSC

Med DiSC kan du være med til at skabe de bedste betingelser for kommunikation, samarbejde - og den forandring, der skal implementeres. 

En af de ting, vi har fokus på i LSV group, er at skabe effektive forandringsprojekter. 

I forandringsledelse - også kaldet 'change management' - er det rigtig vigtigt at have et stort fokus på de bløde elementer i forandringen, nemlig kommunikation.

Se i videoen, hvorfor det er vigtigt at have fokus på kommunikation i forandringsledelse.

Både i ledelsen og i en afdeling/ team er det vigtigt at have nogle værktøjer til at håndtere kommunikationen, så organisationen kan komme i mål med den forandring eller strategi, der skal implementeres.

LSV Group introducerer DiSC®, som er er en evidensbaseret adfærdsanalyse til at forstå og håndtere forskellige mennesketyper på en arbejdsplads.

Det er et let implementerbart værktøj, der er med til at skabe mere rummelighed og større effektivitet i kommunikationen.

Man inddeles i fire adfærdstyper, D-i-S eller C. D’et står for dominanssøgende adfærd. Og D-personer er typisk direkte, resultatorienterede og viljestærke. I’et står for influerende adfærd. I’erne er udadvendte, entusiastiske og livlige. S’et står for stabilitetssøgende, og personer med S-træk er typisk rolige, tilpassende og taktfulde. C’et står for kompetencesøgende. C-personer er analytiske, systematiske og nøjagtige.

Mennesker er selvfølgelig ofte mere sammensatte, men DiSC giver nogle værktøjer til at kommunikere hensigtsmæssigt og at tilpasse sin adfærd.

Ved at du og dine kollegaer lærer at blive bedre til kommunikere med hinanden og at tilpasse jeres adfærd, bliver samarbejdet bedre og komunikationen smidigere. Og det er nemlig i kommunikationen, at man kan imødekomme og måske helt undgå modstand, som kan forsinke en forandring. 

Læs mere om vores arbejde med DiSC HER. 

Kategori: NyhedVærktøjer

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med værktøjer, tips og interessante artikler om LEAN Six Sigma, herunder om os, vores ydelser og vores kompetencer, der understøtter forretningsoptimering.