LSV Group

Vi må ikke lade os snyde af de gode jobtal

Indlæg bragt på LinkedIn af Katrine Rohde, CEO i LSV Group

Job-boom med grim bagside: Danskere får job i hobetal, men væksten i økonomien snegler sig afsted

I Business-sektionen i dagens Berlingske (se med HER) burde man få serveret en positiv nyhed: Nemlig, at danskerne i stigende omfang får job.

I 2015 steg beskæftigelsen med 42.100 personer, hvilket svarer til 115 nye job om dagen.

Det lyder jo umiddelbart dejligt for det danske arbejdsmarked. MEN i selvsamme nyhed bliver det serveret, at væksten i økonomien ”snegler sig afsted”, og at job-boomet derfor kan dække over, at vi arbejder mindre effektivt.

Det var netop denne problemtik jeg redegjorde for i min seneste artikel om invasionen af ”Curling ledelse” på danske arbejdspladser – se mere HER.

Det er nemlig dokumenteret et utal af gange, af Produktivitetskommissionen og diverse økonomer, hvordan Danmarks produktivitet bløder i forhold til bl.a. vores nabo Sverige, men også resten af Eurozonen, hvilket ses tydeligt i nedenstående graf udarbejdet af Finn Østrup, Professor CBS

Ved jeg genbruger denne - men det kan ikke siges ofte nok. Vi må tage den manglende produktivitet mere alvorligt.

Det understøttes yderligere af cheføkonom i Dansk Erhverv, Steen Bocian, der frygter, at den lave vækst og den forøgede beskæftigelse er et udtryk for problemer med produktiviteten.

”Det er ikke noget, som vi skal glæde os over. Det skal vi græde over”, lyder det i Berlingske.

Jeg er enig!

Vi bliver nødt til at gøre noget. Hvis der ikke bliver gjort noget, vil det på den lange bane koste danskernes velstand. Og dermed også blive problematisk for det velfærdssamfund, vi har bygget op.

Mange tror, at en vækst i produktiviteten vil være lig med, at de i forvejen pressede danskere skal løbe endnu hurtigere – konkret er godt 35.000 danskere, ifølge Stressforeningen, dagligt sygemeldt på grund af stress.

Det er en misforståelse, at vi skal løbe stærkere. Men vi skal dæleme snart lære at arbejde smartere og mere effektivt.

Kategori: Nyhed

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med værktøjer, tips og interessante artikler om LEAN Six Sigma, herunder om os, vores ydelser og vores kompetencer, der understøtter forretningsoptimering.