Curlingkulturen kvæler væksten

Debatindlæg bragt på Finans.dk af Katrine Rohde, CEO i LSV Group

Jeg sad for nylig og så tv om det amerikanske valg, og studsede over forskellene på den danske og amerikanske samfundsmodel. Jeg kom til at tænke på, at Danmark for et par uger siden blev fremhævet som et drømmesamfund af den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders. Han peger kort fortalt på den danske samfundsmodel (velfærdsstaten) som en, USA bør lade sig inspirere af.

Det er sådan set fint, at Danmark bliver brandet i udlandet. Men vores såkaldte »drømmesamfund« er ved at spille fallit og lide en langsom død. Min indgangsvinkel og bekymring koncentrerer sig om arbejdsmarkedet, hvor jeg har observeret nogle meget kritiske udfordringer, som kolliderer med vores velfærdsstat.

Vi har skabt en arbejdskultur, der i overdrevet og skadelig grad fokuserer på individet og dets muligheder – i stedet for at fokusere på, hvordan det enkelte individ kan bidrage til fællesskabet. Det har jeg tidligere kaldt en ‘curlingkultur‘. Det kunne også beskrives som en individkultur. Den får netop nu ekstra vind i sejlene hos de generationer, der skal varetage arbejdsmarkedet om ganske få år.

I sidste uge kunne man på DR.dk læse, hvordan gymnasiale- og videregående uddannelser råber vagt i gevær. De ser en stigende tendens til, at forældre er overbeskyttende overfor deres børn, og i flere tilfælde næsten overtager studiet. Selvom artiklen egentlig handler om curlingforældre læser jeg også en helt anden historie; nemlig historien, der desværre bekræfter mine bekymringer. I artiklen står der:

Det sker også, at forældrene mere eller mindre overtager deres børns hjemmeopgaver.

– Vi har også oplevet, at forældre tager fri fra arbejde, fordi de skal hjælpe deres søn eller datter med at skrive SRP (Studieretningsprojektet, red.), siger han.

Efter en SRP-eksamen hørte Torben Poulsen en glad elev stå ude på gangen og ringe til sin forælder med beskeden: ‘Vi fik 10’, med henvisning til forælderen og hende.

Det viser faktisk et dobbeltproblem: For en ting er, at disse børn forventeligt vil få sværere ved senere at klare sig selv. Men et andet problem er, at forældrene er villige til at lade kollegaer i stikken, og ikke viser deres børn, at jobbet skal respekteres, passes og tages alvorligt. Arbejdsfællesskabet sættes helt ud af spil.

På den ene side forsøger vi at holde liv i velfærdsstaten, men samtidig dyrker vi individkulturen, som man kender fra USA. Jeg er ikke modstander af hverken den danske eller den amerikanske model, men mit input vil være, at politikerne såvel som borgerne er nødt til at tage et valg om, hvilket samfund vi vil have. Det er umuligt at have begge dele.

Vi har skabt en arbejdskultur, der i overdrevet og skadelig grad fokuserer på individet og dets muligheder – i stedet for at fokusere på, hvordan det enkelte individ kan bidrage til fællesskabet.

Det er et stort problem, at vi betaler til et samfund, der bygger på et fællesskab, hvis individerne ikke interesserer sig for, understøtter eller ønsker at kultivere velfærdstatens model. Der er allerede flere indikatorer på velfærdsstatens sammenbrud. Det er ingen hemmelighed, at Danmarks produktivitet bløder. Der er forskelle i Europa, men måske bør vi sammenligne os med USA, da individkulturen jo i høj grad hersker der, og det er her, at Bernie Sanders fremhæver os som »drømmesamfundet«.

Danmarks statistik har netop her 2. marts offentliggjort tal, der er stærkt bekymrende. De taler et tydelige sprog: Danmark halter bagud både når vi sammenligner med eurozonen (trods den voldsomme stagnation) og USA. Og det både på produktivitet og beskæftigelse.

Som tallene viser, har man i USA en produktivitet, der efter alt at dømme drives af, at man er nødt til at tage ansvar for sit eget liv, da man ikke i samme grad som har en velfærdsmodel med gratis offentlig sygesikring, dagpenge, kontanthjælp, uddannelsessystem osv. Derfor har man også en anderledes indstilling til det at gå på arbejde: Man er kort sagt nødt til at skabe værdi for sin arbejdsgiver for at skabe værdi til sig selv. 

Den indstilling har vi ikke på samme måde i Danmark. Det understøttes dels af den sløve produktivitet, men det kommer også til udtryk i antallet af personer, der igen skifter job oftere og oftere. Da finanskrisen kradsede, skulle vi ikke nyde noget af at skifte job. Men nu, hvor det ser ud til igen at vende, jobshopper vi igen på livet løs. Nu har vi ikke længere brug for den samme tryghed, og vi kan derfor sætte os selv endnu mere i centrum igen. Hver fjerde lønmodtager har skiftet job det seneste år, viser tal fra Arbejdsmarkedets Databank i september 2015.

Skal vi være et individsamfund med alt, hvad det indebærer (ligesom USA), eller skal vi have en velfærdsstat, hvor vi løfter i flok på arbejdspladsen og ikke kun for os selv?

Tallene viser, at individet er kommet mere i centrum end tidligere. Og der ikke satses på at gøre en ekstra indsats for sin arbejdsplads. Ja, jeg er liberalist. Jeg anskuer situationen markant anderledes end f.eks. Dansk Arbejdsgiverforening, der ligefrem glæder sig over, at danskerne igen shopper rundt efter job, og roser det de kalder danske lønmodtageres mobilitet. Men med min baggrund som optimeringsekspert og virksomhedsejer, ser jeg bestemt ikke denne udvikling eller mobilitet som et godt tegn. Jeg kan se, hvad det gør ved arbejdspladserne, når der konstant kommer uro, nye kollegaer og opgaver, der løses på forskellige vis, fordi kompetencer og viden ustandselig forlader arbejdspladsen.

Det er her, jeg ser de største fald i produktiviteten, en stigning i antallet af klager fra kunderne og ikke mindst i et fald i indtjeningen. Omkostningerne stiger simpelthen for meget, når der er så stor udskiftning i medarbejderstaben, også selvom det er positivt at få nye dygtige medarbejdere.

Samtidig ser man stadig unuancerede overskrifter såsom »For virksomhederne bliver det stadig vigtigere at forsøge at fastholde kernemedarbejdere og tiltrække nye

Selvfølgelig skal virksomhederne gøre noget for at tiltrække de gode medarbejdere. Men det kræver, at vi har en model og et system, der understøtter denne ‘kamp’ om den gode arbejdskraft. Lige nu har vi arbejdskraft, der stiller flere, større og mere urimelige krav, samtidig med at virksomhederne føler sig presset til at gå ind i popularitetskonkurrencen. Det er efter min mening en ond spiral, der er selvforstærkende og i dyb kontrast til den fællesskabsorienterede velfærdsstat, som vi roses så meget for i udlandet, og lige nu i særdeleshed af Bernie Sanders.

Vi må derfor træffe et valg: Skal vi være et individsamfund med alt, hvad det indebærer (ligesom USA), eller skal vi have en velfærdsstat, hvor vi løfter i flok på arbejdspladsen og ikke kun for os selv? Kan vi lykkes med at slå what’s in it for me ihjel? Begge modeller er gode og har naturligvis deres styrker og svagheder, men en ting er sikkert – de kan ikke eksistere side om side ret meget længere. For så taber vi helt sikkert endnu mere terræn i den globale kamp om vækst og velfærd.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Kontakt LSV Group

LSV Group er specialiseret i at få forretningsstrategier til at gå i opfyldelse ved at optimere processer, gennemføre, implementere og lede forandringer med basis i LEAN Six Sigma værktøjskassen.
Konsulent-&-Raadgivning
Spar tid og penge ved at vælge et online kursus i LEAN Six Sigma. Fås som Yellow Belt, Green Belt og Black Belt-kurser målrettet dem, der ønsker selv at kunne administrere tidspunkter og tidsforbrug i studiet.
Vi tilbyder en række uddannelser indenfor LEAN Six Sigma, herunder Black Belt, Green Belt og Yellow Belt. Alle vores uddannelser er IASSC-certificerede, og du kan være sikker på, at du vil få den højeste kvalitet.