DiSC har forbedret kommunikationen i mit arbejde

Det anerkendte persontypeværktøj DiSC har mange facetter.

LSV Group har mødt en kvinde, der bruger DiSC strategisk i sit arbejde som Project Manager hos Cruise Baltic.

– DiSC har helt klart været med til at forbedre kommunikationen i de projekter, jeg laver. DiSC er en smart teknik, og du kan komme meget langt, hvis du forstår, hvordan man bruger det, lyder det fra Maria Lopes, som blandt andet står for kommunikation, møder og events hos Cruise Baltic.

Maria Lopes har blandt andet tænkt personprofilerne ind i arrangementer, som hun laver for sin arbejdsplads. For eksempel i et stort sommerevent i Kalmar i Sverige.

Læs mere om DiSC-persontyperne HER

Her blev der blandt andet sørget for D’ernes behov for direkte kommunikation med kontante budskaber, mens i’ernes behov for sjov blev tilgodeset ved at putte små lege og spil ind i programmet.  

S’erne fik mulighed for at fordøje de mange indtryk og få ro i et ”coffee-break”-område med caféborde, stole og sofaer.

Og der blev sørget for C’ernes behov for fakta og detaljer ved at lægge vægt på de konkrete resultater i de forskellige taler og workshops.

– Det blev en stor succes, siger Maria Lopes begejstret. Hun har selv har personprofilen ’i’, som henviser mennesker, der typisk er kreative og udadvendte.

– Vi havde gode evalueringer på vores arrangementer før. Men vi kunne se, at der var endnu mere engagement og motivation, fordi så mange mennesker kom med konkrete kommentarer på evalueringerne, siger hun.

Udover Maria Lopes har brugt DiSC strategisk i forhold til events, så har hun også kunnet mærke, at det kan bruges i samarbejdet med de nære kollegaer.

– Jeg er helt klart blevet bedre til at rumme og sætte pris på de forskellige måder at håndtere tingene på. Så har jeg samtidig fået et værktøj til at kommunikere med de forskellige persontyper og organisere mine møder alt efter, hvem jeg taler med, lyder det fra Maria Lopes.

Hvad har du personligt fået ud af DiSC?

– Jeg er i’er.. Jeg skal dyrke det, som er godt ved at være i’er – nemlig, at jeg er kreativ og let bliver begejstret for nye ideer. Men jeg har også lært, at alle ikke er ligesom mig, og det derfor er vigtigt at tilpasse min kommunikation – så jeg måske prioriterer fakta og detaljer først og skruer lidt ned for entusiasmen nogle gange, siger Maria Lopes.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Kontakt LSV Group

LSV Group er specialiseret i at få forretningsstrategier til at gå i opfyldelse ved at optimere processer, gennemføre, implementere og lede forandringer med basis i LEAN Six Sigma værktøjskassen.
Konsulent-&-Raadgivning
Spar tid og penge ved at vælge et online kursus i LEAN Six Sigma. Fås som Yellow Belt, Green Belt og Black Belt-kurser målrettet dem, der ønsker selv at kunne administrere tidspunkter og tidsforbrug i studiet.
Vi tilbyder en række uddannelser indenfor LEAN Six Sigma, herunder Black Belt, Green Belt og Yellow Belt. Alle vores uddannelser er IASSC-certificerede, og du kan være sikker på, at du vil få den højeste kvalitet.