En konsulents arbejde med LEAN Six Sigma

En konsulents arbejde med LEAN Six Sigma

Når en ekstern konsulent underskriver en kontrakt med en virksomhed, skyldes det som oftes, at virksomheden står overfor nogle udfordringer, som den har brug for hjælp til at facilitere eller komme i gennem.

At en virksomhed underskriver en kontrakt med en konsulent, vil altid betyde en eller anden form for forandring, enten af arbejdsgange eller af organisationsstrukturen.

Da forandringer i høj grad kan skabe nervøsitet blandt medarbejderne, er konsulentens rolle at forsøge at håndtere denne nervøsitet og til tider modstand hos medarbejderne på bedste vis.

Vi har taget en snak med Katrine Rohde, senior konsulent og CEO hos LSV Group A/S om de udfordringer, hun møder i sit arbejde som konsulent.

Hvilke udfordringer møder du som konsulent?

”De primære udfordringer ligger i projektdeltagernes utryghed omkring de nye ting, de godt ved kommer til at ske, når der startes procesoptimeringsprojekter op. Det betyder, at nogle medarbejdere utilsigtet kommer til at fremstå som modstandere af de forandringer, ledelsen har bebudet.

Andre gange handler det om, at kommunikationen internt har været på for højt niveau eller mangelfuld, så problemerne egentlig opstår af ”simple” misforståelser. Hvis forandringsprojekter starter med disse udfordringer i bagagen, bliver min udfordring som den eksterne konsulent at sikre en større motivation for projektet – alle skal helst være om bord, inden vi går rigtig i gang.”

Hvordan tackler du de udfordringer du møder?

”Ofte forsøger jeg at afsætte lidt ekstra tid til samtaler med de berørte medarbejdere, så vi kan få aflivet eventuelle misforståelser, og få skabt større ro om projektet. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, går jeg mere metodisk til værk ved hjælp af simulationer om fremtiden, SWOT analyser og især Stakeholder teknikker anvendes.

Mit mål er egentlig ikke at fjerne medarbejderens ”modstand”, men at forstå den og bruge den aktivt i projektet. Min overbevisning er, at ”modstand” kun skabes af medarbejdere, der rent faktisk har reflekteret over budskaber, de har modtaget, og er derfor per definition interesserede i projektet – det skal jeg bruge – ikke misbruge.”

Hvordan håndterer du det at skulle levere til tider kritiske resultater?

”Jeg sikrer, at der i mine projektplaner altid er 2 deadlines for hver milestone – én som deltagerne arbejder efter, når der skal eksekveres og rapporteres til undertegnede – og én jeg anvender til at styre projektet efter, og som er den styregruppen forventer overholdt.

Det er ikke hemmeligt for deltagerne, og de er bevidste om ”elastikken”, men psykologisk virker det præventivt. Derudover forsøger jeg altid at skabe projektplanerne baseret på tidligere erfaringer med tilsvarende projekter, så der et realistisk benchmark på hvor lang tid, en given opgave typisk tager i den enkelte branche med den enkelte proces.”

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Kontakt LSV Group

LSV Group er specialiseret i at få forretningsstrategier til at gå i opfyldelse ved at optimere processer, gennemføre, implementere og lede forandringer med basis i LEAN Six Sigma værktøjskassen.
Konsulent-&-Raadgivning
Spar tid og penge ved at vælge et online kursus i LEAN Six Sigma. Fås som Yellow Belt, Green Belt og Black Belt-kurser målrettet dem, der ønsker selv at kunne administrere tidspunkter og tidsforbrug i studiet.
Vi tilbyder en række uddannelser indenfor LEAN Six Sigma, herunder Black Belt, Green Belt og Yellow Belt. Alle vores uddannelser er IASSC-certificerede, og du kan være sikker på, at du vil få den højeste kvalitet.