Fagbevægelsen bør tage medansvar for Danmarks vækst

Debatindlæg bragt på Finans.dk af Katrine Rohde, CEO i LSV Group, og formand for Dansk Erhvervssammenslutning Colette Brix

Danske virksomheder har det skidt, og det skader i sidste ende de danske arbejdspladser og lønmodtagerne. Fagbevægelsen bør hjælpe virksomhederne med at styrke produktiviteten, lyder det fra hhv. en direktør og en folketingskandidat fra Venstre.

Den 1. maj bliver de røde faner foldet ud, og fagbevægelsen fejrer sig selv til hornmusik og kolde fadøl. Men der er ikke meget at fejre.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal, der er stærkt bekymrende: Danmark halter bagud, når vi sammenligner med resten af eurozonen. Det gælder både med hensyn til produktivitet og beskæftigelse.

Også flere økonomer spår en dyster fremtid. Blandt andet kunne en foruroliget Steen Bocian fra Dansk Erhverv for nylig konstatere, at vi er inde i den største og dybeste vækstkrise i nyere tid.

Vi mener, at tiden er inde til, at fagbevægelsen tager et aktivt medansvar, fornyer sig selv og sætter nye dagsordener. For vi kan ikke som arbejdsgivere stå alene, hvis vi skal løse Danmarks gevaldige udfordringer med manglende vækst, dalende eksporttal og lav produktivitet.

Som tidligere LO-formand Thomas Nielsen sagde ved sin afgangstale den 16. februar 1982, så har fagbevægelsen »sejret ad helvede til.« Til dét er vores svar: Ja, I har! Og det får vi i den grad at føle i dag. Fagbevægelsen har været med til at støtte en curlingkultur på arbejdsmarkedet, der har sat individet mere og mere i fokus på en måde, hvor det er blevet skadeligt for arbejdsfællesskabet.

I stedet for at bakke op om fælleskabet og respekten mellem arbejdsgiver og arbejdstager har fagbevægelsen bidraget til at nedbryde det. Det understøttes dels af den sløve produktivitet, men også den loyalitet, som en arbejdstager har over for sin arbejdsplads. For eksempel skifter danskerne oftere og oftere arbejdsplads. Hver fjerde lønmodtager har skiftet job det seneste år, viser tal fra Arbejdsmarkedets Databank fra september 2015. Det bliver ofte betragtet som danskernes store mobilitet, men vi tror, at det i virkeligheden dækker over jagten på mest løn, flest personalegoder, længst ferie osv.

Efter mange års erfaring med virksomhedsledelse ved vi, hvor krævende og omkostningsfuldt det er at få en ny medarbejder og sætte vedkommende ind i tingene. Det er vores stærke antagelse, at den store udskiftning blandt medarbejdere er med til at slide på produktiviteten. Og ikke mindst bidrager til at skabe uro i en virksomhed.

Vi har også været vidne til, at kravene fra medarbejder til arbejdsgiver bare stiger og stiger. Og i mange tilfælde bliver der givet efter for disse krav netop for at holde på den gode medarbejder. Men det bliver en ond spiral, og baren er efter vores mening alt for høj nu. Vi kan ikke længere følge med i den internationale konkurrence. Det undrer os, at fagbevægelsen ikke har sat DET problem på dagsordenen.

Vi har blandt andet oplevet, hvordan arbejdsgivere og ledere i stigende grad tager hensyn til alt fra de ansattes humørsvingninger, børnepasning, kost, motion og søvn. Vi ved naturligvis godt, at det er en god idé at have sunde og glade medarbejdere, men det skulle de gerne have lyst til og ansvar for selv at sikre. Det er jo voksne mennesker, vi ansætter til at have et dagligt ansvar, så de skulle gerne kunne tage ansvar for deres eget liv og velvære. For det er under ingen omstændigheder en arbejdsgivers ansvar at være mor for en ansat.

Vi synes, det er okay, at man som medarbejder stiller krav til en arbejdsplads. Men der er forskel på at stille fair krav og urimelige krav. Omvendt er det også helt i orden, at arbejdspladsen stiller krav til de ansatte. Som ansat i en virksomhed, er man nemlig delleverandør i en større produktion. Og derfor kan det ikke nytte noget, at en medarbejder som individ er i fokus, hvis vi skal have gang i Danmarks vækst. I stedet burde der stilles krav om en sund og progressiv arbejdskultur, gennemsigtige processer og ikke mindst reel daglig og synlig ledelse. For vi ved, at det er afgørende for, at en medarbejder performer godt, trives og har få eller ingen sygedage.

Vi vil gerne tydeligt understrege, at det er positivt, at medarbejderne har et talerør, og at vi på ingen måder er modstandere af fagbevægelsen. Lige så vel som vi heller ikke er ude på, at arbejdstagere skal stresses eller have urimelige arbejdsvilkår. Vi vil bare gerne have et større forretningsmæssigt samarbejde mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne på et operationelt niveau.

Vi undrer os også over, at fagbevægelsen ikke bruger mere tid på at kæmpe for kvalificerede ledere på arbejdspladserne. Måske vil man påstå, at det er i gang. Men vi har arbejdet med mere end 100 danske virksomheder de sidste 10 år, og den kamp har i hvert fald ikke været synlig i vores arbejde.

Fagforeningen FOA skriver selv, at en af årsagerne til stress er »uklare arbejdsopgaver« Så hvorfor er det heller ikke på fagbevægelsens dagsorden at skabe stærkere og mere definerede rammer på arbejdspladserne? Dem bør vi sammen skabe, så vi kan få et mere sundt og velfungerende arbejdsmarked, uden at 35.000 danskere behøver at være sygemeldt på grund af stress hver dag.

Som virksomhedsledere og arbejdsgivere håber vi med den nye formand, Lizette Risgaard, at der kan blive sat skub i sagerne. Vi håber, at vi kan få skabt nogle nye dialoger, der i højere grad handler om vækst og produktivitet for et fælles arbejdsmarked, end om individets krav til arbejdsgiveren. Den første ting, man kan tage fat på, er at tage ansvar for det danske arbejdsfælleskab ved at bidrage til at reducere den ødelæggende arbejdskultur, vi ser på mange arbejdspladser.

I mange år har fagbevægelsen stået for en os og dem-retorik, hvor arbejdsgiveren var den onde kapitalist, der udnyttede de gode lønmodtageres arbejdskraft. Den retorik var sikkert gavnlig i 1890, da Arbejdernes internationale kampdag blev stiftet, og et godt stykke ind i det 20. århundrede. Her gjaldt det om at stå sammen med sine fagfæller og kræve sin ret for ikke at blive udnyttet. Men det at kræve sin ret har simpelthen taget overhånd. Vi mener, at fagbevægelsen bør bidrage til at flytte fokus væk fra den enkeltes rettigheder. For vi bliver alle nødt til at trække i arbejdstøjet og at stå sammen om at sikre vores fremtid.

Kampen om at forbedre produktiviteten er nemlig en fælles kamp, der handler om vores fælles fremtid og overlevelse.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Kontakt LSV Group

LSV Group er specialiseret i at få forretningsstrategier til at gå i opfyldelse ved at optimere processer, gennemføre, implementere og lede forandringer med basis i LEAN Six Sigma værktøjskassen.
Konsulent-&-Raadgivning
Spar tid og penge ved at vælge et online kursus i LEAN Six Sigma. Fås som Yellow Belt, Green Belt og Black Belt-kurser målrettet dem, der ønsker selv at kunne administrere tidspunkter og tidsforbrug i studiet.
Vi tilbyder en række uddannelser indenfor LEAN Six Sigma, herunder Black Belt, Green Belt og Yellow Belt. Alle vores uddannelser er IASSC-certificerede, og du kan være sikker på, at du vil få den højeste kvalitet.