“Customers will never love a company
until the employees love its first.”
– Simon Sinek
Alle virksomheder har brug for ambassadører til at tale godt om virksomheden og brande den til nye interessenter. Ingen ambassadører er bedre end vores medarbejdere og derfor er det afgørende, at medarbejdere er positivt stemt overfor virksomheden og produkterne bag.
Det er medarbejderne, der skal sikre det daglige arbejde og dem, der får dagligdagen til at fungere. Derfor er det også vigtigt, at medarbejdere bliver involveret, briefet og inddraget, når nye tiltag skal implementeres i virksomheden. Der skal lægges fokus på uddannelse, intern kommunikation og medarbejderinvolvering.
Mange virksomheder har i de senere år, grundet den internationale økonomiske krise, oplevet at være nødt til at effektivisere og skære ind til benet. De virksomheder, der opnår størst succes med nye tiltag, er de virksomheder, der evner at inddrage medarbejderne. Hvis medarbejderne forstår nødvendigheden af tiltagene, vil de være langt mere samarbejdsvillige. Dette vil også skabe et bedre image og omdømme.
Inddragelse af medarbejdere er derfor alfa omega, også når store optimeringsprojekter skal gennemføres. Hos LSV Group anbefaler vi ofte virksomhederne at uddanne relevante medarbejder i forbindelse med optimeringsprojekter. Uddannelse af medarbejdere skaber et større medansvar og en større interesse for de ændringer, der skal implementeres.
”Det kan være en god ide at udvælge en stærk medarbejder, der har stor indflydelse på de øvrige medarbejdere.” siger Katrine Rohde, CEO at LSV Group A/S og fortsætter: ”De stærke medarbejdere fungerer som talerør og ambassadør for ledelsen, når forandringer skal gennemføres. Samtidig vil medansvar give en følelse af medansvar”.
Hvis de stærke medarbejdere ikke deler ledelsens holdninger til ændringer og modarbejder implementerings arbejdet, vil forandringerne blive en fiasko. Virksomheden vil fejle internt, hvilket vil have betydning for virksomhedens fremtræden udadtil. I tider med stor konkurrence og kamp om kunderne er det derfor afgørende, at vi ikke kun kigger markedsandele og konkurrentanalyse, men i høj grad sætter vores medarbejdere i fokus, så virksomheden bliver et samlet team.