Hvor mange penge giver det på bundlinjen?

Hvordan får man succes med sine projekter? Denne artikel giver gode råd til hvordan man strukturerer sin projekter, gør dem målbare med både bløde og hårde målsætninger, og sørger for, at lederen ved, hvor mange penge det giver på bundlinjen.

Ofte oplever vi, at en organisation har meget svært ved at strukturere deres projekter, og at få overblik over dem. Noget af det, der er interessant, når man kommer ud til en virksomhed, er at stille spørgsmålet: “Hvor mange projekter er der gang i”?

Det lyder som et meget nemt spørgsmål, men det kan være rigtigt svært for en organisation at have et overblik. Især hvis man er meget silofokuseret.

Hvilke projekter er i de enkelte siloer? Og hvilke går på tværs? Hvilke projekter har vi rent faktisk på vores agenda? Derfor er det første step for at sikre, at ens projekt bliver afsluttet, at få struktur på sin projektportefølje. Det vil sige, hvilke projekter har vi kørende?

“Konfronteret med dette siger direktøren: Jamen, det er jo ikke projekter allesammen. Det er opgaver!”

Vi har mange eksempler på, hvor vi kommer ud i virksomhederne og spørger: Hvor mange projekter kører I? Direktøren siger: Vi kører 6 projekter. Og så tænker man: Fint, der er en struktur, og det er vinklet op mod strategien. Men hvis man beder en medarbejder om at undersøge, hvor mange projekter, der egentlig er gang i så er tilbagemeldingen: 80. Noget mere end direktørens udmelding.

Konfronteret med dette siger direktøren: “Jamen, det er jo ikke projekter allesammen. Det er opgaver!” Derfor er det vigtigt, at få styr på de klassiske definitioner af, hvad er et projekt er – blandt andet at det eksisterer i en afgrænset periode.

Det næste, der er vigtigt, når man arbejder med optimering, det er, at man taler ledernes sprog. Et af problemerne er, at målsætningerne simpelthen ikke er smarte. (Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske, Tidsbegrænsede).

De er sat op på en måde som gør, at projekterne ikke bliver målbare. Det bliver dermed ikke tydeligt nok, hvad der skal komme ud af projekterne. Der er også mange, der har berøringsangst overfor de bløde målsætninger. Det er der, fordi vi selvfølgelig gerne vil gøre kunderne glade. Men pointen er, at vi skal lave bundlinje. Så grunden til, at vi skal gøre kunderne glade, det er altså for at lave bundlinje!

“Hvis du gerne vil have dit projekt prioriteret, så sørg for at tale ledernes sprog – bundlinje.”

Det bedste råd for det at sikre, at projekterne kommer igennem jeres organisation, og bliver hørt på af ledelsen, det er konceptet: Cost of Poor Quality. COPQ.

Det handler om at omsætte dårlig kvalitet til bundlinje. Så hvis I siger, at I gerne vil gøre kunderne mere tilfredse, så fortæl mig hvad I får ud af det på bundlinjen. Hvis I siger, at I gerne vil gøre en proces hurtigere, hvad får I så ud af det på bundlinjen? Hvis I siger, at I vil forøge kvaliteten på et emne, hvad får I så ud af det på bundlinjen?

Det man skal gøre sig klart som projektleder eller ung leder, når man pitcher et projekt overfor sin direktion, det er, at der er én ting og kun én ting, de gerne vil høre: Hvad kommer der ud på bundlinjen? Og det vil sige, at hvis du gerne vil have dit projekt prioriteret, så sørg for at tale ledernes sprog – bundlinje.

Det her det kan være svært, og derfor indgår det som en del af LEAN Six Sigma uddannelserne at omsætte både de bløde og hårde ting til Cost of Poor Quality. COPQ.

Så når du arbejder med procesoptimeringsprojekter, så husk:

  • Lav SMARTe projekter.
  • Beskriv hvor mange penge, det giver på bundlinjen.
  • Hav styr på hvilke andre projekter, der er i gang i virksomheden.
  • Sørg for at projektet er linket op mod virksomhedens strategi og mission.

God arbejdslyst.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Kontakt LSV Group

LSV Group er specialiseret i at få forretningsstrategier til at gå i opfyldelse ved at optimere processer, gennemføre, implementere og lede forandringer med basis i LEAN Six Sigma værktøjskassen.
Konsulent-&-Raadgivning
Spar tid og penge ved at vælge et online kursus i LEAN Six Sigma. Fås som Yellow Belt, Green Belt og Black Belt-kurser målrettet dem, der ønsker selv at kunne administrere tidspunkter og tidsforbrug i studiet.
Vi tilbyder en række uddannelser indenfor LEAN Six Sigma, herunder Black Belt, Green Belt og Yellow Belt. Alle vores uddannelser er IASSC-certificerede, og du kan være sikker på, at du vil få den højeste kvalitet.