Ledelsen kan bremse projekter

Hos LSV Group A/S lægger vi stor vægt på, at kursisterne gennemfører et praktisk projekt under deres uddannelse, så den teoretiske tillærte viden kommer direkte ind under huden med det samme.

Desværre oplever vi, at der er nogle kursister, der, som tiden går, møder manglende opbakning fra deres ledere. Dette kan bl.a. opstå i form af manglende interesse, manglende villighed til at afsætte tid af til projektet, manglende ressourcer mm.

Grunde hertil er f.eks., at lederen har en travl hverdag, der er mange møder og prioriteringerne ligger et helt andet sted. Kion Schmeltzer COO og Head of Education udtaler: ”Som udgangspunkt supporterer ledelsen selvfølgelig gode optimeringsinitiativer, men afhængig af lederen kunne det være et udtryk for, at lederen ikke ved, at projektlederen ønsker opmærksomhed, eller at ledelsen har andre prioriteringer på nuværende tidspunkt og derfor kan være tvunget til at placere sit fokus og sin support et andet sted”.

Det er selvsagt, at en leder ikke kan prioritere alle opgaver og alle projekter ens, men som projektleder kan en af mulighederne for at sikre sig ledelsens opbakning være at forstå og respektere ledelsens prioriteringer, mener Kion Schmeltzer: ”Ledelsen har bundlinje fokus, hvorfor det er vores ansvar som projektledere at sikre, at vores initiativer er konverteret til bundlinjen. Hvorfor skal ledelsen prioritere netop vores initiativer? Og hvad er konsekvenserne af, at vi ikke leverer den ønskede kvalitet inden for vores område?”

Det er vigtigt at huske på, at ledelsen er en af vores kunder i projektet (VOB), og at lytte til denne kunde er lige så vigtigt som at lytte til VOC og VOE. Ledere kan ikke have alt som prioritet et, og deres dagligdag handler ofte om benhård prioritering. Med forandringsledelse, data og strategi kan vi hjælpe ledelsen med denne prioritering.

På trods af bestræbelser på at bevare ledelsens interesse for projektet, kan det alligevel ske, at ledelsen bliver nødt til at prioritere, andet og man dermed føler at man har mistet ledelsen opbakning. Kommer man i en sådan situation, har Kion Schmeltzer følgende råd: ”Et godt udgangspunkt er ærlighed. Det er vigtigt at lederen bliver opmærksom på, at du som projektleder mærker den manglende support. Forbered et møde hvor initiativet er i fokus. Gennemtænkt hvordan ledelses prioriteringer normalt er, kontroller ledelsens KPI`er, og forstå hvilken type leder du har. Hvad er vigtigt for ham/hende? Forbered en velgennemtænkt dialog om hvordan du oplever situationen. Husk at tage udgangspunkt i faktuelle ting, aflyste møder, lovede ressourcer som ikke blev til rådighed alligevel, manglende kapital til uddannelse mv.”

Ledelsen træffer sine beslutninger baseret på faktuelle data og konkrete situationer. Hvis du har givet ledelsen disse informationer, og projektet stadig bliver nedprioriteret, må dette accepteres. Ledelsen kan ikke prioritere alt, og hvis netop dit projekt bliver nedprioriteret, skal dette ikke ses som et nederlag.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Kontakt LSV Group

LSV Group er specialiseret i at få forretningsstrategier til at gå i opfyldelse ved at optimere processer, gennemføre, implementere og lede forandringer med basis i LEAN Six Sigma værktøjskassen.
Konsulent-&-Raadgivning
Spar tid og penge ved at vælge et online kursus i LEAN Six Sigma. Fås som Yellow Belt, Green Belt og Black Belt-kurser målrettet dem, der ønsker selv at kunne administrere tidspunkter og tidsforbrug i studiet.
Vi tilbyder en række uddannelser indenfor LEAN Six Sigma, herunder Black Belt, Green Belt og Yellow Belt. Alle vores uddannelser er IASSC-certificerede, og du kan være sikker på, at du vil få den højeste kvalitet.