Det lyder umiddelbart godt, at HR-afdelinger og ledere vil hjælpe deres medarbejdere med deres helbred og med at få balance mellem arbejds- og privatlivet. Men jeg synes desværre, at de her vidner om en bekymrende tendens: Nemlig at arbejdspladsen i stigende grad overtager rollen som forælder for sine ansatte.
Jeg frygter, at vi som ledere er i gang med at umyndiggøre en hel arbejdsstyrke ved at iværksætte overdrevne helbredsindsatser, som fx stressmålinger er et udtryk for. Her mener jeg, at man som leder – i overført betydning – reducerer medarbejderne til børn, som vi tror, ikke kan tage vare på deres eget helbred.
Jeg ved godt, at et af hovedargumenterne er, at man vil have mere effektive ansatte. Og jeg kan godt se meningen med at have fokus på helbred, da en sygemelding koster arbejdspladsen dyrt. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg hverken synes, at medarbejdere skal gå ned med stress eller være syge. Og jeg mener, at det er ekstremt vigtigt, at arbejdspladser sørger for at skabe ordentlige vilkår – fx god ledelse, ordentlige fysiske rammer osv.
Problemet er bare, at det overdrevne fokus på medarbejdernes ve og vel er en indblanding i privatlivet. Jeg vil postulere, at det er en kortsigtet strategi, der hverken er med til at producere selvstændige ansatte eller gøre en arbejdsplads mere innovativ og produktiv. Tværtimod.
Jeg frygter, at tendensen på den lange bane vil pacificere flere generationer på arbejdsmarkedet. For hvordan kan vi forvente, at medarbejdere bliver selvstændige, kreative og mere effektive individer, hvis vi fratager dem ansvaret for deres eget helbred og dermed en stor del af deres privatliv?
Kig for eksempel på begrebet ’disruption’. Det er en hurtigt voksende disciplin i innovation, der fordriver et eksisterende marked, en industri eller teknologi og erstatter det med et nyt og bedre produkt – og er på en og samme tid destruktivt og kreativt.
Hvis vi skal klare os i den globale konkurrence og gøre noget ved den elendige produktivitet, vi har i Danmark, er vi nødt til at se med kritiske øjne på vores arbejdskultur. Arbejdspladsernes overdrevne fokus på medarbejdernes kost-, motions- og søvnvaner er et godt sted at starte.
Lad os i stedet give dem retning og formål, dyrke deres styrker, vise dem tillid, give dem ansvar og forlange, at de tager vare på deres eget liv – så kan de nemlig også tage vare på den arbejdsplads, de er ansat på. Og DET har vi brug for.
